Ifølge en ny rapport fra analysefirmaet Strategy Analytics, har Xiaomi overhalet Samsung i Europa.
Xiaomi har uden tvivl haft stor fremdrift i 2021. Tidligere på året tog virksomheden andenpladsen fra Apple med hensyn til solgte enheder på global plan og havde samtidig en imponerende årlig vækst. Læs mere om dette her: Xiaomi overhaler Apple – vækst på 83 procent
Dette stopper dog ikke her. En ny rapport fra et analysefirma har fremlagt, at den kinesiske tech-gigant nu er nummer et i Europa.
En rapport fra analysefirmaet Strategy Analytics fremviser nemlig, at Xiaomi har nået topplaceringen i Europa med 12,7 millioner solgte enheder og en markedsandel på 25,3% i 2. kvartal 2021. Samsung er nu på andenpladsen med 12 millioner solgte enheder og en markedsandel på 24%. Derudover har Xiaomi opnået en årlig vækst på hele 67%, sammenlignet med et fald på 7% for Samsung.
Artiklen fortsætter efter annoncen


