Det kan godt være, vi går imod lysere tider, men i et land som Danmark er der brug for lys på cyklen det meste af året alligevel – selv på en sen sommeraften er det en fordel at have lys på cyklen. Der findes masser af gode måder at blive set på, og de nyeste cykellygter kan oplades med USB eller via induktion – men hvis du virkelig vil ses, skal du have mere end bare cykellygter – og her kommer Lumos ind i billedet.
Lys på hovedet
Lumos er, basalt set, en cykelhjelm med lys på. Både for og bag er der LED lys, der gør det ud for forlygte og baglygte. Og så alligevel ikke – for i Danmark skal du nemlig have “rigtige” lys på selv om du også har alternative lys på kroppen. Så Lumos er altså et supplement til de almindelige lygter – og bliver du snuppet uden en almindelig baglygte vil politiet altså ikke acceptere det store røde lys på Lumos.
God byggekvalitet
Lumos hjelmen virker generelt til at være udmærket kvalitet. Vi har ikke prøvet et decideret styrt med hjelmen, men vi har kastet en del med den og banket den ned i asfalt – og det har knapt givet en skramme. Samlingerne virker også veludførte, og i det hele taget virker Lumos som en udmærket cykelhjelm, hvilket naturligvis også er dens primære funktion.
Artiklen fortsætter efter annoncen

