Fisker Ocean konceptbilen blev vist frem allerede i januar 2020, men nu er Henrik Fisker langt om længe klar til at vise den endelige produktionsmodel frem for verden. Det sker ved et live-stream i forbindelse med LA Auto Show. Udsendelsen går i gang klokken 17.45 onsdag 17.11 og du kan se med nedenfor.
I en meddelelse skriver Henrik Fisker: “Klar til den STORE Fisker afsløring? Dette er, hvad du har ventet på – afsløringen af den produktionsmodne Fisker Ocean”. Han lover desuden at han vil afsløre både specifikationer, funktioner og yderligere detaljer om bilen.
I forvejen ved vi, at bilen vil blive udstyret med batteripakker fra kinesiske CATL. De skal levere to typer af batterier til bilen. Den største batteripakke bliver af typen NMC (nikkel, magnesium, kobolt) mens en mindre batteripakke bliver af LFP-typen (lithium-ion phosphate).
Artiklen fortsætter efter annoncen

