Modstandere af Apples betalingssystem og ‘App Store-skatten’ har vundet en sejr i Holland. Landets myndigheder har nemlig besluttet, at Apple skal gøre det muligt for dating-apps at omgå App Store-betalingssystemet. Apple har fået to måneder til at lave ændringen.
Det er de hollandske forbrugermyndigheder, ACM, der har truffet afgørelsen. Er ændringerne ikke gennemført inden for de to måneder, skal Apple betale en ugentlig bod på 5 milllioner euro – 37 milioner kroner. Dog maksimalt 50 millioner euro (370 mio. kroner).
“Nogle app-udbydere er afhængige af Apples App Store, og Apple udnytter denne afhængighed. Apple har et særligt ansvar på grund af sin dominerende stilling. Derfor skal Apple også tage app-udbydernes interesser alvorligt og stille rimelige betingelser. Det er det, vi tvinger Apple til at gøre med denne ordre. At beskytte mennesker og virksomheder mod misbrug af markedsmagt i den digitale økonomi er en af vores vigtigste opgaver,” forklarer Martijn Snoep, der er bestyrelsesformand for ACM.
Artiklen fortsætter efter annoncen

