Tinder løfter nu sløret for Year in Swipe 2025, og årets data tegner et billede af en datingkultur i opbrud. Hvor tidligere år var præget af situationships og overanalyse, viser udviklingen, at unge singler – også i Danmark – har trykket på reset. 2025 blev året, hvor tempoet kom ned, kommunikationen blev mere direkte, og intentionerne mere gennemsigtige. Ifølge Tinder går singler ind i 2026 med “et stærkere ønske om klarhed, ro og følelsesmæssig tilstedeværelse, og håb bliver et af de bærende temaer i det nye datingår.” Så er forventninger da ligesom sat.
Klarhed bliver et krav
En af de mest markante tendenser er Clear-Coding, hvor singler siger tydeligt, hvad de søger. Det betyder færre gættekonkurrencer og langt mindre energi brugt på at tolke halve hints. Mange ønsker nu at være helt åbne om, hvorvidt de leder efter en reel date, en afslappet flirt eller noget mere seriøst. Samtidig fortæller en stor del af de adspurgte, at tiltrækning opstår, når de kan være sig selv uden spil og strategier. Flere bruger også AI-værktøjer til at vælge billeder eller få inspiration til dates – ikke som en erstatning for personlighed, men som et redskab til at præsentere sig selv tydeligt.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Holdninger bliver tiltrækningskraft
Hot-Take Dating er en anden tendens, der vokser ind i 2026. Her handler det ikke om at skabe debat, men om at stå ved sine værdier. Flere unge fremhæver fælles principper som ligestilling, empati og respekt som afgørende for, om et match føles rigtigt. I praksis betyder det, at personlighed og integritet vejer tungere end polerede billeder eller smarte one-liners. Ifølge Tinder er især venlighed en af de stærkeste tiltrækningsfaktorer – og dårlig opførsel et af de tydeligste turn-offs.
Venner bliver moderne matchmakere
En tredje trend, Friendfluence, viser, at venner har fået en ny rolle i datinglivet. Gruppechatten hjælper med at vurdere matches, planlægge dates og spotte røde flag. Mange forventer i 2026 at tage på gruppeoplevelser eller dobbeltdates, og Tinders Double Date-funktion bliver brugt flittigt af yngre brugere. Ifølge Tinder sender brugere i disse matchtyper flere beskeder og er mere engagerede, hvilket afspejler, at sociale dynamikker bliver et vigtigere element i moderne dating.
Følelsesmæssig tilstedeværelse er det nye attraktive
Emotional Vibe Coding beskriver singler, der ikke er bange for at vise håb, optimisme og nærvær. Ærlige samtaler vejer tungere end store armbevægelser, og den ideelle første date er ofte noget afslappet: en gåtur, en kaffe eller en aktivitet uden drama. Mange taler om at være “low-key lovers” – personer, der holder tingene enkle og skaber god energi uden unødige komplikationer. Ifølge Tinder søger flere et roligt tempo og en mere naturlig kemi, hvor forbindelsen får lov at udvikle sig uden pres.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Danskernes Tinder-vaner i 2025
I danske profiler fyldte især musik, rejser, film og sport, og årets mest nævnte tv-serier talte både Klovn og internationale hits som Black Mirror og Squid Game. På musikfronten var Drake og Sabrina Carpenter blandt årets mest populære kunstnere, mens danske brugere oftest brugte Passport-funktionen til at matche i USA, Tyskland og Spanien. Rejser, madlavning og fitness var blandt de mest dominerende interesser, og fodboldklubber som Barcelona, Brøndby og Liverpool toppede listen.
2026: et datingår uden blandede signaler
Tinders tal peger samlet på et mere modent og håbefuldt datingår for singler. Klarhed, tydelige værdier og følelsesmæssig åbenhed bliver centrale pejlemærker, mens drama og uklar kommunikation træder i baggrunden. Hvis 2025 var året, hvor tempoet faldt, ser 2026 ud til at blive året, hvor ærlighed og simple forbindelser bliver det mest attraktive match.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN