Et blidt mareridt
Men på trods af ovenstående beskrivelse så ’Little Nightmares’ ikke en tur i rædselskabinettet, og spillets titel er ikke særligt beskrivende, i forhold til hvad du som spiller går i møde.
Spillet gik oprindeligt under titlen ’Hunger’ – et navn, der passer meget bedre, for hele plottet er bygget op omkring sult, og hvordan denne sult tilfredsstilles ved at fortærer alt omkring én. Så hvis du forventer et horror-spil, vil du nok sidde pænt skuffet tilbage, når rulleteksterne rammer skærmen.
Frustrerende styring
Men hvis titlen ikke rigtigt giver mening ift. historien, så gør den det desværre når styring skal beskrives.
For når en 2D-platformer foregår i en 3D-verden, kan det være mere end svært at regne ud, hvordan man skal placere Six i forhold til fx spring.
Resultatet er en masse unødvendige dødsfald, der kunne tilgives, hvis de ikke betød, at man efterfølgende er tvunget til at gentage lange, ligegyldige passager for igen at nå frem til stedet, hvor du sidst mødte din skaber.
Og igen skal du så håbe, at du bedømmer springet rigtigt – ikke ift. timing, men ift. vinkel.
Dette betyder samtidig, at man ofte bliver i tvivl om, hvordan man kommer videre i spillet. For når man for femte gang styrter i døden i et desperat forsøg på at hoppe fra én platform til en anden, begynder man at lede efter nye løsninger – som ikke findes. Og når hoppet så endelig lykkes, sidder man mest tilbage med følelsen af indebrændt frustration.
Artiklen fortsætter efter annoncen