Elbiler

Køb en el-bil fra Nissan og få gratis opladning i tre år

Gratis opladning

Folketingets afgiftsændringer har sat en hård bremse for salget af nye elbiler – men nu har E.On og Nissan slået de elektriske pjalter sammen, og giver nu tre års gratis opladning til nye købere af en Nissan Leaf eller e-NV200 varevogn. Udover de tre år får køberen også et ladekabel og en boks sat op hos sig selv, så han/hun kan “tanke”.

Skal sætte skub i markedet

E.ONs direktør Tore Harritshøj er, ikke overraskende, ganske begejstret for det nye samarbejde:

”Vi har brug for at sætte skub i markedet, hvis Danmark ikke skal ende som en benzin ø midt i et elektrisk Europa. Vi tror på, at attraktive og overskuelige ladeløsninger vil få flere til at vælge elbilen. Derfor glæder det os meget, at Nissan har valgt os som deres officielle ladepartner, for vi står langt stærkere sammen end hver for sig”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gratis opladning – også uden ladeboks

MERE OM SAMME EMNE:

Priserne på en ny Nissan LEAF starter ved kr. 274.790, og e-NV200 el-varebil starter ved kr. 201.885 ekskl. moms, begge inklusiv ladeboks, ladekabel og gratis strøm i tre år. Hvis elbilkunder ikke har mulighed for at opsætte ladeboks, kan de stadig få tre års ubegrænset opladning i E.ONs offentlige ladenetværk, der tæller mere end 1.300 ladepunkter i byer og hurtigladere langs motorvejsnettet. E.ONs ladenetværk forsynes med strøm fra vedvarende energikilder.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.