Placeringen af 316 regeringsstøttede ladestandere med i alt 607 hurtig- og lynladepunkter er nu blevet offentliggjort. De fordeles jævnt over hele landet – blandt andet kommer der hele 11 lynladestandere langs den jyske vestkyst. Den præcise placering kan ses på kortet længere nede i artiklen.
I alt opsættes der 191 lynladestandere og 125 hurtigladestandere. Det er Vejdirektoratet, der har vurderet ansøgninger og foretaget prioritering og udvælgelse af ansøgninger.
Den geografiske spredning har været et af kriterierne for tildeling af støttemidler. Udover geografisk placering har en vurdering af behovet for støtte også spillet en rolle i områder, hvor markedet ikke af sig selv har opstillet hurtig- og lynladepunkter.
Artiklen fortsætter efter annoncen


