Det er ofte sket, at Twitter “afslører”, når virksomheder, kendisser og influencere bruger Apple-enheder, selv om de ikke burde. Denne gang er Microsoft ved en fejl kommet til at bruge et billede af en Apple iMac M1 som illustration. Endda på den officielle Windows-konto. Tweetet er siden slettet, men nettet glemmer som bekendt aldrig …
Tweetet, der blev offentliggjort i sidste uge, indeholdt link til en artikel, hvor en Microsoft-medarbejder giver brugerne tips til forårsrengøring af computeren.
“Forårsrengøring? Tjek disse tips til, hvordan du rengør og kører din enhed sikkert og problemfrit fra Microsofts Carmen Zlateff,” stod der i tweetet. Men det medfølgende billede viser en person, der sidder foran en iMac-computer, ikke en Windows-pc.
Artiklen fortsætter efter annoncen


