iPhone 8 (Som måske i øvrigt kommer til at hedde noget helt andet) kommer først til september, men det vælter ud med rygter om den nye telefon – faktisk måske flere end nogensinde før. Blandt de mange “lækager” vi tidligere har set er blandt andet også en såkaldt CAD tegning – altså en digital teknisk tegning – af iPhone 8. Men med en CAD tegning kan man faktisk bygge en 1:1 model, der ser ud fuldstændigt som den rigtige vare – og det er der selvfølgelig nogen, der har gjort.
“Hands on” med iPhone 8
Manden der har bygget modellen hedder Steve Hemmerstoffer. Han er bagmanden bag en profil på Twitter, der lækker informationer om kommende telefoner og har tidligere lavet digitale billeder af især kommende iPhones. Denne gang har han dog fået bygget en model i de “rigtige” materialer, så han har kunnet producere videoen. Og hvis de mange rygter der er ved at være enige holder stik – og det gør de formentlig – så er det altså sådan her, den nye iPhone kommer til at se ud.
Kan du lide, hvad du læser? Giv iNPUT et like på Facebook og få nyheder som denne i din nyhedsstrøm!
Artiklen fortsætter efter annoncen

