Elbiler

Nu kan Tesla scanne for huller i vejen

Tesla kan nu scanne for huller i vejene og justere køretøjets affjedring for at undgå skader på bilen.

huller i vejene
Tesla Model X (foto: Tesla).

Møder med huller i vejene er aldrig godt for bilen. Det kan gå ud over både dæk, fælge, hjulophæng eller styretøj. Derfor er en ny funktion i Teslas biler noget nær genial. Den holder nemlig øje med huller i vejene og justerer automatisk affjedringen, så bilen tager mindst mulig skade. Det fortæller Electrek.

Funktionen er del af 2020.20 software-opdateringen og Tesla skriver i de medfølgende noter at:

“Tesla Adaptive Suspension fremover vil justere kørehøjden til en kommende ujævn vejsektion. Denne justering kan forekomme på forskellige steder, afhængigt af tilgængelighed, da køretøjet downloader grove kørekortdata genereret af Tesla-køretøjer.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bilen reagerer med andre ord på data fra andre Tesla-bilister, der har været forbi et hul i vejen, så oversigten må vokse efterhånden som der køres kilometer.

Der er heller ikke tale om, at bilen ved hjælp af Autopilot eller Full Self-Driving selv undgår eventuelle huller i vejene. Det er udelukkende affjedringen, der påvirkes. Alligevel er det ikke at kimse ad, for den nye funktion har potentiale til at forhindre en masse skader på køretøjerne.

Adaptive Suspension-opdateringen vil naturligvis udelukkende fungere på de Tesla-modellerne, der har adaptivt ophæng, såsom Model S og Model X.

Tesla-ejere kan aktivere den nye funktion ved at vælge “Komfort” under indstillingen Adaptive Suspension Damping.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Opdateringen indeholder også en “grønt-lys-alarm”, der giver lyd når der bliver grønt lys i lysreguleringen. På den måde kan man undgå at irritere bagvedkørende, hvis man holder for rødt og er mere opmærksom på sin mobiltelefon end på lyskrydset.

MERE OM SAMME EMNE:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.