Der følger ikke længere gratis livstids-navigation med elbiler fra Tesla. Standard Connectivity-pakken, der leverer Google Maps, har nemlig fået en tidsbegrænsning. Men bare rolig, den fungerer fortsat i gavmilde otte år, inden der skal betales.
Tesla skriver nu på sin hjemmeside:
“Standard Connectivity er inkluderet i dit køretøj uden yderligere omkostninger i otte år fra den første dag, dit køretøj blev leveret som nyt af Tesla, eller den første dag, det blev taget i brug (for eksempel brugt som demonstrations- eller servicekøretøj), alt efter hvad der kommer først.”
Artiklen fortsætter efter annoncen

