Google gør klar til at lade Android rykke fra mobilen og direkte ind i din bærbare computer. Planen er klar: Et nyt styresystem, der kombinerer Android og ChromeOS, lander i 2026 – og det kan blive det første reelle alternativ til Windows på PC.
På Qualcomms Snapdragon-topmøde i Hawaii løftede både Google og Qualcomm sløret for projektet. Ifølge Googles Android-chef, Sameer Samat, handler det ikke kun om at lave endnu et styresystem, men om at samle hele Android-økosystemet på én platform, der fungerer sømløst mellem mobilen, tabletten og den bærbare.
”Det er noget, vi er super begejstrede for næste år,” sagde Samat på scenen og forklarede, at Google vil accelerere Androids AI-udvikling og tage den direkte ind i laptop-formfaktoren. Det skriver The Verge.
Artiklen fortsætter efter annoncen

