Gadgets

Snart kan du få Android på computeren

Med Windows 10 har Microsoft gjort alt for at udviske skellet mellem mobile enheder og computeren, så oplevelsen bliver sømløs, når man skifter fra den ene til den anden. Og samme strategi følger Google, der igennem flere år har arbejdet på at smelte Android sammen med Chrome OS-styresystemet. Det fortæller Wall Street Journal. Deadline er 2017, men allerede næste år vil der angiveligt blive lanceret en tidlig udgave.

Android er det mest brugte styresystem i verden. Det driver mere end en milliard mobiltelefoner, tablets, smartwatches, fladskærme og underholdningssystemer til biler. Chrome OS, der bruges som styresystem til bærbare computere – de såkaldte Chromebooks – er derimod aldrig rigtigt slået igennem. Ifølge analysefirmaet IDC er Chromes OS installeret på mindre end 3 procent af alverdens computere.

 

Ved at smelte de to styresystemer sammen, vil Google gøre det endnu mere attraktivt for udviklerne at lave apps til Android-platformen. Den nye version af Android vil nemlig give computerbrugere adgang til Google Plays mere end en million apps.

Ifølge avisen vil Chromebook-computerne få nyt navn. Google vil stadig beholde Chrome OS, men det fortsætter som et neddroslet open source-projekt. Det forventes at det nye, favnende Android-styresystem vil blive vist frem på Google I|O udviklermessen næste år.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.