Teknologi

Prøv Chrome OS på din Mac eller pc

Googles Chrome OS kan nu hentes gratis til pc'er og Mac-computere. Styresystemet er beregnet til skoler og virksomheder.

Chrome OS

Google har åbnet for tidlig adgang til en ny udgave af Chrome OS operativsystemet, kaldet Chrome OS Flex. Den nye udgave af styresystemet er primært lavet til skoler og virksomheder og skal kunne køres på ældre pc’ere og Mac-maskiner.

Det kan endda installeres og afvikles direkte fra en USB-pind, hvis du ikke er klar til at udskifte MacOS eller Windows. Styresystemet ligner og opfører sig som styresystemet på Chromebooks.

Grænserne mellem Android, Chrome OS og Windows er løbende blevet udvisket en smule. Senest med integrationen af Android-apps i Windows 11-operativsystemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Flex er et såkaldt “Cloud-first” styresystem og kan ifølge Google “installeres på få minutter”.

Hvis du selv vil prøve Flex, kan du læse mere på Chrome Enterprise-websiden. Bemærk, at operativsystemet stadig er i tidlig adgangstilstand, så du kan støde på fejl. Du kan som sagt starte det direkte fra et USB-drev, hvis du hellere vil kigge rundt, før du installerer det på din maskine.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.