Anmeldelse: Farpoint er et banalt spil med en genial controller

Skydebane på skinner

Men her skal ordet nærmeste understreges. Hele spillet er bygget, så du det meste af tiden går igennem grotter, og ellers er der klipper på din ene side og lodrette fald på din anden. Planeten ser øgte nok ud, men alle spillets baner er bygget, så du reelt kun kan gå én vej – fremad.

Det gør du så i hælene på to af de overlevende fra rumstationen. Undervejs finder du spor, som du kan scanne for at lukke op for små holografiske sekvenser, der folder deres historie ud. Du scanner med en knap på det gevær, der er dit vigtigste udstyr på denne fjendtlige verden, hvor hver eneste hule og hver eneste skygge gemmer på større og større edderkoppelignende monstre, der alle er styrter direkte i mod dig.

This is your gun. There is many like it …

Men lad os tale lidt om dit våben. Aim VR controlleren ligner ikke et våben, men snarere omridset af et gevær bygget i vandrør – men det er faktisk en genial controller. De runde former og den lave vægt gør Aim VR nem at holde og bruge og ud over de store og tydelige aftrækkere, så har den faktisk alle knapper og begge thumbsticks fra den traditionelle controller – så du kan bruge Aim VR som en traditionel controller. Og du kan også spille Farpoint uden at købe den specielle controller, men det ville være dumt, for spillet er controlleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gem dig bag klipper og sigt langs løbet

Når du starter Fairpoint bliver du spurgt om højde og bedt om at stille dig rigtigt og kalibrere Aim VR. Det betyder faktisk, at du undervejs i spillet kan dukke dig ved at bøje dig bag kasser eller klipper, fordi PlayStation-kameraet følger lysene på dit VR-headset. Det betyder også, at dit virtuelle gevær virker ægte og har en rimelig grad af præcision.

Som i stort set alle andre skydespil, så får du adgang til et udvalg af våben, der alle kan skyde almindeligt og med en form for granater/raketter, som du kun har begrænset af. Som en genial detalje er nogle af våbene udstyret med et holografisk sigte, som du kan bruge ved at holde geværet op og sigte langs løbet som med et rigtigt gevær. Du skifter våben ved at føre din Aim VR op til skulderen, som skulle du tage et nyt vårben i et ryg-hylster – dét kombineret med den indbyggede rumble-funktion, der på bedste vis simulerer rekyl, samt måden geværet, du kan se i spillet, er animeret og følger dine bevægelser præcist, gør, at du hurtigt glemmer de hvide plasticrør og i stedet ser et ægte våben i dine hænder.
Aim VR er intet mindre end en genial controller til denne type spil.

Fokus på oplevelse frem for spil

Farpoint har klogelig fjernet al UI fra skærmen. Der er ingen tal på ammunition, beskyttelse, helbred eller andet. Du kan se ammunition på dit våben, og du kan se på skærmens farve, når næste fuldtræffer nok vil slå dig ihjel. Men ellers er der kun verdenen omkring dig og dit gevær – hvilket klart giver den bedste indlevelse. En ulempe er, at man ikke ved, hvornår spillet gemmer. Dør du midt i en kamp, så ryger du tilbage til kampens start. Bliver du frustreret og stopper helt (der er ingen sværhedsgrader i Farpoint), så vil du derimod oftest skulle starte helt tilbage ved den sidste store cut scene. Argh!

Elegant kontrol og realisme, der bringer stuens nips i fare

Du styrer med thumbsticken på den forreste del af Aim VR og går i den retning du ser. Det gør så, at du ikke kan vende dig om og stille af, fordi kameraet så ikke længere kan finde dig, og du kan heller ikke rigtig dreje, men må i stedet tage små trin til siden – og igen viser spilverdenens begrænsninger sig. Du kan ændre det, så du i stedet drejer dig med den bageste thumbstick og så i stedet blot kigger dig omkring med VR-brillerne – det giver en bedre styring men kan også resulterer i kvalmefrembringende situationer, hvor du mister orienteringen – men det slår at dreje sig ind i sit stuebord og gentagne gange slå til loftlampen, som jeg ofte gjorde i kampens hede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Farpoint består af en kampagne, der vel tager omkring 5 timer at fuldføre. Derudover kan du genspille baner på point og eventuelt gøre det online med en ven.

Klassisk skydespil i VR-forklædning

Selve spillet er klassisk skydespil. Du får bedre og bedre våben og møder vildere og vildere modstandere. I starten klamme kæmpeedderkopper, der blot styrter direkte imod dig, og siden kamprobotter og rumvæsen-soldater, der er noget bedre til selv at bruge dækning og strategi – men direkte intelligent fjender finder du ikke. Bortset fra en enkelt imponerende gigantboss, så afsluttes de fleste baner blot med store kampe, hvor bølger af fjender kommer i mod dig og din opgave er at udnytte omgivelserne, dine begrænsede granater og ellers bare være god til at sigte.

Hver af disse store kampe bliver da heldigvis annonceret ved, at du lige tilfældigvis falder over en bunke ammunition og musikken bliver truende.

Grumset grafik og lav opløsning

Grafikken er ok, men ikke imponerende. Monstrene er tilpas klamme og særligt de små edderkoppelignende aliens, der opfører sig som facehuggers fra Alien-filmene og kaster sig direkte i fjæset på spilleren fra deres gemmesteder, kunne sagtens få denne anmelder til at skrige. Men opløsningen er også lidt lavere end HD, fordi det er VR, og der er grænser for, hvad selv en PlayStation Pros bedre processor kan trække. Og farverne er udvaskede variationer over temaet ørken. Himlen og horisonten er smuk, men de nærmere omgivelser er farveløse og monotone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stemningsskabende 3D-lyd garanterer uhyggen

Lyden er ganske god – stemnings- og uhyggeskabende og 3D-effekten, hvis du har hovedtelefoner på, virker, så du paranoidt svinger dit gevær fra side til side, når du hører en sten der falder eller noget, der måske er et klamt edderkoppeben bag dig. Lad os bare sige, at jeg er glad for, at jeg ikke har nips eller en glaslampe, hvor jeg spiller.

klichefyldt historie i en tom verden

Selve historien er fin og fletter egentlig en melankolsk fortælling om afsavn ind i historien om overlevelse på en fjern planet. Men fordi det er historien om to overlevende, som ikke er dig, oplevet gennem holografiske filer, du finder. Så er den alt for passiv og fuld af cut-scenes, hvor du bare kan stå og kigge dig omkring, mens de to taler og taler.

Verdenen bliver heller aldrig rigtig levende. Du har en scanner på dit gevær, men kan kun scanne holo-optagelser, der starter endnu et cutscene. Du kan ikke undersøge den begrænsede flora eller de monstre, du bekæmper, og det virker ikke som om at folkene bag Farpoint har gjort sig de store tanker om at skabe en verden eller økologi, der giver mening. Blot ideer som “her kunne det være cool at skyde nogle mechs”.

Intet spil uden Aim VR

Farpoints problem er, at det er et rimelig kort spil til prisen. Det indeholder sekvenser, der på fineste vis demonstrerer, hvad man kan med VR og den nye Aim VR-controller, men som spil er det alt for ensformigt, grimt og uden nogen former for nyskabelse udover dit virtuelle gevær – som sagt kan du spare 2-300 kroner ved blot at spille med en almindelig controller. Gør det ikke. Ud over at det bliver frustrerende at styre, så ryger alt, hvad der er godt ved Farpoint, hvis du fravælger controlleren. Og det er spillets største brist – det er ikke et særlig godt spil set for sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen