Samsung har efterhånden en lang erfaring med deres Note serie, som er en af deres top-serier – og selv om de stadig ser S-serien som deres absolutte premium, så er Note 20 faktisk en mere avanceret telefon – om ikke andet, så fordi den er lanceret næsten et halvt år efter den nyeste udgave af S-serien, S20 (som vi har anmeldt her). Det er en slags mobilernes schweitzerkniv, for den kan stort set alt. “Problemet” er så, om de utroligt mange features er nogen, der reelt betyder noget? I denne test kigger vi på, om Samsung Galaxy Note 20 er telefonen, du bare MÅ have.
Oser af kvalitet
Note 20 Ultra er en lækker telefon, ingen tvivl om det. Den er noget maskulin i sit udtryk, også i den røde/bronze farve vi har fået til test – den er simpelthen sådan lidt kantet. Men det har været et af Notes kendetegn i de seneste mange generationer, og hjælper nok til at telefonen virker mere “business”. En god detalje er, at bagsiden faktisk er meget lidt modtagelig overfor fingeraftryk – det gør en del for, at telefonen altid ser godt ud.
Artiklen fortsætter efter annoncen







