Elektronik

Apple-butikker gør klar til AirPods Studio

Hovedtelefoner og højttalere fra konkurrenterne er pludselig fjernet fra Apples butikker. Det tyder på, at der gøres klar til AirPods Studio.

AirPods Studio
AirPods Studio-koncept.

Hovedtelefoner og højttalere fra store producenter som Bose, Logitech og Sonos er blevet taget af hylderne i Apples butikker. Online forsvandt de i slutningen af september og nu har de ansatte i de fysiske butikker også fået besked på at fjerne produkterne fra hylderne, fortæller Bloomberg.

Det kunne tyde på, at Apple inden for overskuelig fremtid vil lancere egne produkter i de kategorier – sandsynligvis de længe rystede AirPods Studio around-ear hovedtelefoner, og muligvis også en ny, billigere udgave af HomePod-højttaleren (der endnu ikke er lanceret i Danmark).

Det er ikke første gang, Apple fjerner konkurrerende produkter fra deres butikker. Da Apple Watch blev lanceret i 2014, holdt Apple op med at sælge smartwatches fra Fitbit. Senest forsvandt Masimos MightySat, der måler ilt i blodet, kort inden lanceringen af Apple Watch Series 6, hvis top-feature netop er måling af ilt i blodet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Apple fjernede tidligere på året også produkter fra danske Bang & Olufsen.

Rygterne om AirPods Studio har svirret længe. Hvor AirPods indtil nu har været in-ear modeller, skulle Studio-varianten blive en around-ear udgave med indbygget aktiv støjdæmpning og den samme 3D-orientering via U1-chippen, som AirPods Pro fik med iOS 14.

MERE OM SAMME EMNE:

I midten af september dukkede ovenstående billede op på Twitter. Ifølge leakeren Fudge er det en såkaldt Sport-variant af AirPods Studio.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Både AirPods Studio og den billigere HomePod-højttaler forventes præsenteret sammen med iPhone 12-modellerne i løbet af oktober måned.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.