Traditionen tro har Apple inviteret til deres årlige udviklerkonference WWDC 2022 (World Wide Developer Conference). Begivenheden finder sted til juni fra den 6. til den 10. og vil igen i år foregå digitalt. Årsagen er naturligvis Corona-pandemien, som også tvang Apple til at afholde det digitalt i 2020 og 2021.
Som navnet antyder, så er det en femdages begivenhed, der er rettet mod udviklere som leverer software på Apples økosystem af styresystemer – iOS, iPadOS, macOS, tvOS og watchOS, der omfavner de mange produktkategorier.
WWDC 2022 vil ligesom de forgangne år også være stedet, hvor Apple afholder en keynote med et smugkig på de forskellige systemer. Her er iOS (og det tæt beslægtede iPadOS) som regel det store interesseområde. Der er ikke sluppet mange detaljer ud, men rygterne peger på en markant forbedring af notifikationssystemet og nye helbredsfunktioner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

