Apple lancerer det længe ventede VR-headset senere i år, hævdes det i en artikel fra koreanske ET News. Artiklen læner sig op af rygter fra Nikkei, der skriver, at Apple er gået sammen med firmaet TSMC for at udvikle Micro OLED-skærme til brillerne.
TSMC fremstiller i forvejen A- og M-serien af Apples processorer til henholdsvis iOS og macOS-enheder.
Micro OLED-skærme er mindre end én tomme i størrelse, de er ultratyndt og kræver ikke filtre, hvilket gør dem meget energieffektive. Da skærmene også er bygget direkte på chip-wafere, frem for glas, gør det dem ideelle til brug i AR- og VR-headset. Apple vil også kunne gøre brug af TSMC’s eksisterende produktions-infrastruktur, hvilket er med til at holde omkostningerne nede.
Artiklen fortsætter efter annoncen

