×
GadgetsTophistorie

Apple Watch designrygter genopstår

Apple Watch Series 8 får sensor til at måle kropstemperatur og så får den nyt iPad Pro-design. Hørt den før?

For næsten præcis et år siden, skrev jeg en historie om, at det seneste Apple Watch ville få nyt “iPad Pro-design”. Altså væk med de bløde former og ind med mere ‘kant’. Det skete som bekendt ikke. Nu er rygterne genopstået inden præsentationen af Apple Watch Series 8 til efteråret.

Det sker på baggrund af et tweet fra ShrimpApplePro, som Jon Prosser har viderebragt. Det var netop Prosser, der startede rygterne sidste år ved denne tid. Han har en rimelig troværdighed som rygtesmed, men her tog han altså gevaldigt fejl. Eller også var han et år forud for sin tid.

Andre rygter hævder, at der kommer hele tre nye Apple Watch modeler i år. Samt at uret vil få en helt ny SoC. Bloombergs Mark Gurman fortæller yderligere, at Apple Watch Series 8 vil være udrustet med en ny sensor, der kan måle kropstemperatur.

Det vil i så fald være den første nye sensor, siden uret lærte at måle iltmætning i blodet med Series 6.

Også Wall Street Journal mener at Series 8 kan måle kropstemperatur. De skriver i en artikel, at Apple vil bruge sensoreren til en ny funktion, hvor kvinder kan se, hvor langt de er i deres ægløsningscyklus.

Det forventes at Apple Watch Series 8 vil blive præsenteret sammen med iPhone 14 modellerne til september.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.