Apple har netop præsenteret en ny version af deres Apple Watch på deres event i Cupertino, Californien. Og egentlig er Series 8, som den nye udgave af uret er blevet døbt, ikke en enorm revolution, nærmest tvært imod. Men udover Series 8 kommer der også en ny dreng i klassen. Apple Watch Ultra er et nyt og større ur, rettet især imod den mere avancerede sportsudøver.
Nyheder i Apple Watch Series 8
Series 8 har fået et par markante nye funktioner. Den vigtigste er, at uret nu kan måle din temperatur. I disse pandemi-tider kan en øget kropstemperatur være tegn på en infektion, og det kan formentlig være en rigtigt god mulighed for at komme eventuel smitte i forkøbet hvis brugeren kan få tidlig advarsel om stigende temperatur. Temperaturen bliver taget hvert femte sekund om natten. Hvis et par prøver at få børn vil man også kunne få at vide, hvornår kvinden har ægløsning – når det sker ændrer hendes temperatur sig nemlig.

Derudover har Series 8 fået en ny sikkerhedsfunktion der kan finde ud af, om du har været i en bilulykke – på den måde kan det måske forhindres at solouheld ender med dødsfald – simpelthen fordi uret ringer til 112 hvis det opfatter at der er sket et uheld.
Artiklen fortsætter efter annoncen



