Under et streamet live-event fra Ingolstadt, har Audi løftet sløret for coupé udgaven af den elektriske Audi Q4’er. Den traditionelle SUV-model blev vist frem allerede under sidste års bilmesse i Geneva – og nu er det besluttet, at begge varianter skal på gaden i 2021. Først kommer SUV’en i løbet af sommeren og derefter coupéen. Q4 e-tron er en del af Audis strategi om at lancere hele 20 fuldt eldrevne biler inden 2025.
Med sine 4,6 meter er Sportback 1 centimeter længere end SUV-varianten, men de har samme afstand mellem akslerne. I det hele taget har Audi Q4 e-tron Sportback meget til fælles med Q4 e-tron. De er begge bygget på MEB-platformen, der er rygraden i Volkswagen Groups investering i elbilplatformen. MEB bruges som bekendt både i Volkswagen ID.3, Skoda Enyaq og Seat el-Born.
Kabinen har vi endnu ikke set, da bilen fra præsentationen er en “showcar” uden udsmykning. Audi fortalte dog, at interiøreret vil være fuldstændig identisk med den almindelige Q4 e-tron. Her er et billede fra kabinen i den model:
Artiklen fortsætter efter annoncen






