×
HBO MaxTophistorie

Barbie ruller ind på HBO Max

Det er den bedst sælgende film på verdensplan i 2023 og snart indtager Barbie også HBO Max, hvor den bliver tilgængelig fra den 15. december.

Årets filmfænomen må nok tilskrives Barbie, der tog biograferne med storm, ved premieren i sommers. Godt hjulpet på vej som den ene halvdel i den umage duo, der blev døbt Barbenheimer, affødt af den samtidige premiere på Nolans Oppenheimer.

Nu får abonnenter på HBO Max snart glæde af Barbie-filmatiseringen, som bliver tilgængelig på streamingtjenesten fra den 15. december.

Læs også: Se den første trailer til House of the Dragon sæson 2

Barbie

Fra den Oscar-nominerede forfatter/instruktør Greta Gerwig (Little Women) kommer Barbie, med Oscar-nominerede Margot Robbie (Bombshell) og Ryan Gosling (La La Land) som Barbie og Ken.

Andre medvirkende er: America Ferrera (End of Watch-filmene), Kate McKinnon (Bombshell), Michael Cera (Scott Pilgrim vs. the World), Ariana Greenblatt (Avengers: Infinity War), Issa Rae (HBO’s Insecure), Rhea Perlman (I’ll See You in My Dreams) og Will Ferrell (Anchorman-filmene).

Samt Ana Cruz Kayne (Little Women), Emma Mackey (Emily), Hari Nef (Assassination Nation), Alexandra Shipp (X-Men-filmene), Kingsley Ben-Adir (One Night in Miami), Simu Liu (Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings), Ncuti Gatwa (Sex Education), Scott Evans (Grace and Frankie), Jamie Demetriou (Cruella), Connor Swindells (Sex Education), Sharon Rooney (Dumbo), Nicola Coughlan (Bridgerton) og Oscar-vinderen Helen Mirren (The Queen).

Kilde: HBO Max

Filmen solgte mere end en halv million billetter i de danske biografer. På verdensplan har den indspillet imponerende knap 10 milliarder kroner og er blevet den største nogensinde, målt på indtjening, i Warner Brothers 100 år lange historie.

Barbie placerer sig i det fornemme selskab af mindre end 50 film nogensinde, som har rundt 1 milliard dollars i biografindtjening. En liste der omfatter film som Avatar, Titanic, Avengers: Endgame og Løvernes Konge.

Instruktør Greta Gerwig er samtidig den første kvindelige instruktør, som har skabt en film i det selskab.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.