Hvis ikke den fikse “shake”-funktion og den relativt lave pris afslører det, så gør pressebillederne med alle de smukke, unge mennesker: Beoplay P2 er en Bluetooth-højttaler til teenageren. Beregnet til at tage med ud i sommerlandet, hvor den fungerer som både musikalsk underholdning og som … vækkeur.
Lækkert design og intelligent betjening
Beoplay P2 er på størrelse med et stykke forvokset håndsæbe og er udrustet med en snor, så den kan hænges på cykelstyret, grenen eller et søm på væggen. Den ligner det, den er: nemlig en billigere udgave af sidste års Beoplay A1, der er B&O Plays hidtil største salgssucces. De er i øvrigt også begge designet af Cecilie Manz.
Men der er ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest; B&O Play har fjernet samtlige knapper på højttaleren og gjort selve metalgitteret øverst berøringsfølsomt. Tap to gange med fingeren på gitteret for at spille musik eller sætte musikken på pause. Ryst for at springe et musiknummer over.
Artiklen fortsætter efter annoncen


[/tie_slide]
[/tie_slide]
[/tie_slide]
[/tie_slide]