Nu kan Citroën præsentere endnu en videreudvikling af den populære varebil: ë-Berlingo Van – en elektrisk udgave med en rækkevidde på op til 275 km (WLTP). Den kan opleves hos de danske Citroën forhandlere sidst på året, men den kommer kun som varebil. I hvert fald indtil videre.
ë-Berlingo Van kan transportere to eller tre personer og kommer i to størrelser: M på 4,40 meter og XL på 4,75 meter, mens højden er på 1,84 meter. Nyttelasten er op til 800 kg og den maksimale anhængervægt er op til 750 kg.
ë-Berlingo Van er bygget på PSAs e-CMP platform og den er udstyret med et 50 kWh lithium-ion batteri, der er placeret under gulvet mellem for- og bagaksel således, at batteripakken ikke optager plads fra varerummet.
Artiklen fortsætter efter annoncen


