×
ElbilerTophistorie

Bilsalget: Batteribiler fortsætter fremgangen

Elbiler og plugin-hybrider fylder stadig mere på de danske veje. I maj måned stod de 'grønne' biler for 27,8 procent af bilsalget.

Biler med batterier bliver stadigt mere populære. I maj måned blev der indregistreret 16.825 nye biler, hvoraf elbiler udgjorde 6,9 procent og plugin-hybridbiler udgjorde 20,9 procent. Det viser de seneste tal fra De Danske Bilimportører. Dermed stod de såkaldt ‘grønne’ biler for samlet 27,8 procent af bilsalget i maj måned.

Det samlede antal nyregistreringer er 47,3 procent højere end i maj sidste år, men kan næppe sammenlignes, da Danmark i perioden sidste år var hårdt ramt af effekterne af nedlukning.

– Bilsalget vidner om, at dansk økonomi grundlæggende er kommet stærkt tilbage efter corona-krisen. De grønne biler fortsætter deres fremgang, hvilket er et resultat af lavere afgifter samt et større udbud af grønne modeller fra bilproducenterne, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Selvom langt de fleste danskere kan oplade deres elektriske biler hjemme i garagen, stiller salget af elektriske biler store krav til oplademuligheder langs vejnettet og ved etageejendomme. I dag er der samlet set indregistreret 83.664 opladelige elektriske personbiler i Danmark, og De Danske Bilimportører forventer dette tal stiger til 1 million inden 2030.

– Allerede i dag med samlet set få elektriske biler i Danmark opleves flaskehalse ved offentlige ladestandere på store rejsedage. Med den stigning vi forventer i salget af elektriske biler, skal der investeres massivt og hurtigt i nye ladestandere, hvis den grønne bølge i personbilsalget skal fortsætte. Det kan ikke gå hurtigt nok, siger Mads Rørvig.

bilsalget

Husk, du kan se flere statistikker om elbilsalget på iNPUTs Elbil Zeitgeist. Den opdateres med de seneste salgstal så snart de forelægger fra De Danske Bilimportører.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.