De Danske Bilimportører kommer nu med et nyt indspark i den verserende debat om afgiftsnedsættelse på plugin-hybrider. Ifølge organisationen, der varetager bilsælgernes interesser, viser en helt ny undersøgelse nemlig, at elbilen slet ikke er et alternativ til en plugin-hybrid.
Fire ud af fem plugin-købere (80%) ville nemlig slet ikke vælge en elbil fremfor en plugin-hybrid, hvis de havde mulighed for at vælge bil på ny. Elbilerne fravælges på grund af manglende rækkevidde og for stor afstand mellem ladestandere.
– De fleste danskere er endnu ikke klar til et købe en ren elbil. Derfor er plugin-hybrid-bilerne en rigtig god løsning for bilister, der kan køre de kortere ture på el i dagligdagen, men også har brug for at køre længere afstande, uden stop. Eksempelvis når de har møder i den anden ende af landet, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.
Artiklen fortsætter efter annoncen

