×
Netflix

Black Mirror vender tilbage 5. juni

Femte sæson af Black Mirror får premiere på Netflix den 5. juni, og ja, det er Miley Cyrus på billedet. Hun spiller med i et af de tre nye afsnit.

Når du har stemt til Folketingsvalget og fejret Grundlovsdag, kan du slappe af med tre nye afsnit i serien Black Mirror. Netflix har meddelt, at antologi-seriens femte sæson bliver tilgængelig den 5. juni – og de har samtidig udgivet trailer til samtlige afsnit. Dem kan du se nedenfor.

Serien gennemgående tema har altid været samspillet mellem teknologi og menneskelige relationer og det fortsætter i de nye afsnit. Ærgerligt nok bliver der i denne omgang kun tre afsnit.

I “Striking Vipers” spiller Anthony Mackie og Yahya Abdul-Mateen II to fremmedgjorte skolevenner, der genoptager deres forhold og dermed “udløser en række hændelser, der kan forandre deres liv for evigt”. Her er traileren:

https://youtu.be/ssr40U3-do0

 

“Smithereens” handler om en taxichauffør med en agenda, som bliver “begivenhederne centrum på en dag, som kommer ud af kontrol”. Hovedrollen spilles af Andrew Scott og traileren kan du se her:

 

I det sidste afsnit, “Rachel, Jack and Ashley, Too”, spiller popstjernen Miley Cyrus en en popstjerne, som en ensom teenager (spillet af Angourie Rice) længes efter at forbinde med. Men selvom popstjernens liv ser charmerende ud på overfladen, er det naturligvis ikke helt så perfekt som det ser ud til … Her er traileren:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.