×
GamingTophistorie

Blizzard afslører et nostalgisk remaster – Diablo 2: Resurrected

Blizzard har netop afsløret Diablo 2: Resurrected, under dette års BlizzConline.

Diablo 2: Resurrected vender tilbage til de nostalgiske dage, men med ny og opdateret grafik. Spillet er et fuldt remaster af det originale spil, der blev lanceret tilbage i år 2000. Resurrected indeholder desuden også udvidelsespakken, Lord of Destruction fra 2001.

Co-op og forbedret grafik tager spillet til nye højder

Det nye remaster tager udgangspunkt i det originale 2D-baserede spil og forvandler det til 3D, med blandt andet dynamisk belysning og nye animationer. Ydermere understøtter Diablo II: Resurrected også opløsninger op til 4K. Skulle du gå hen og savne spillets gamle udseende, kan du også skifte til den klassiske grafik, i det nye remaster.

Diablo II: Resurrected byder på cross-progression, men ikke cross-play. Co-op er også en mulighed for op til otte spillere, men der er desværre ingen lokal co-op. Såfremt du har interesse i at teste spillet i et tidligt stadie, starter en teknisk alfa-test desuden snart. Du kan tilmelde dig på Diablo2.com.

Lanceres i 2021 på PC og konsol

Spillet lanceres i 2021 på alle stort set alle platforme, herunder PC, PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox One, Xbox Series og sidst men ikke mindst, Nintendo Switch. Præcis hvornår spillet lanceres i år, har Blizzard endnu ikke nævnt.

Blizzard oplyser at spillet kommer til at koste $39.99 på PC.

Herunder kan du se den officielle trailer til Diablo II: Resurrected.

Læs også: Microsoft præsenterer FPS boost teknologi til Xbox Series X/S

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.