Nu er der ikke længere noget, der kan forhindre Microsoft i at opkøbe Activision Blizzard. De engelske konkurrencemyndigheder har netop godkendt købet. Redmond-giganten betaler svimlende 460 milliarder kroner for overtagelsen.
Godkendelsen kommer i kølvandet på, at aftalen er ændret, så cloud-gaming af Activision Blizzards spil sælges fra. De rettigheder overføres til Ubisoft.
“CMA har besluttet at give Microsoft Corporation (Microsoft) samtykke til at erhverve Activision Blizzard, Inc. (Activision) (parterne) med undtagelse af Activisions cloud-streamingrettigheder uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (Fusionen) på betingelse af, at salget af Activisions cloud-streaming-rettigheder afsluttes inden gennemførelsen af Fusionen,” lyder det i en erklæring fra CMA.
Artiklen fortsætter efter annoncen

