
Hos lokalavisen Bornholm.nu er studieværten på den nystartede tv-avis noget for sig. Hun hedder Bridget og hun er i virkeligheden en computeranimeret figur, der via kunstig intelligens leverer nyheder til bornholmerne.
“Bridget er ikke et menneske, men en robot, som ved hjælp af kunstig intelligens kan læse de nyheder fra netavisen, som redaktionen udvælger – og hun kan præsentere dem som en ”rigtig” studievært,” skriver lokalvisen i sin præsentation af Bridget.
Bridget er skabt af den amerikanske tjeneste Synthesia, der tilbyder virksomheder en fiktiv person til at præsentere indhold. Det foregår ved at man udvælger en “avatar” og indsender en video med sig selv, som Synthesia så bruger til at træne den digitale studievært.
Som det kan ses på videoen herunder er resultatet … en anelse bizart. Men egentlig ganske imponerende idet teknologien næppe er udviklet med flydende dansk for øje.
Bjarne Hansen fra Bornholm.nu fortæller da også, at Bridget “stadig øver sig”. Han har delt denne video, der viser Bridget i aktion.