Teknologi

Danske forskere vil omdanne CO2 til brændstof

Forskere fra Aarhus Universitet har fået støtte til at skabe en metalorganisk svamp, der skal omdanne CO2 til brændstof og andre brugbare produkter.

Forestil dig en maskine, der suger CO2 ind fra luften i den ene ende og spytter brændstof eller andre brugbare, nyttige produkter ud i den anden. Det er perspektivet for tanken bag et nyt forskningsprojekt, der har modtaget 4,3 millioner kroner i støtte fra Carlsbergfondet i et såkaldt Young Researcher Fellowship-grant.

– Menneskeheden står over for et kæmpe problem i forhold til både klimaforandringer og de begrænsede kulstofbaserede ressourcer, vi har. Vi er nødt til at finde andre kilder til kulstof, og hvis vi kan omdanne CO2 fra et affaldsprodukt til noget, der er brugbart, bidrager det til at løse begge problemstillinger, fortæller lektor Nina Lock fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nina Lock er ekspert i hybridmaterialer og hendes tanke med projektet er at udvikle nye metalorganiske materialer, der skal fungere lidt ligesom en svamp. Efter at CO2 er “suget ind i svampen”, ved det med hjælp af elektrokatalyse blive omdannet til et andet produkt som eksempelvis brændstof som metanol eller metan, der kan “klemmes ud” af svampen igen.

– Vi vil skabe et metalorganisk netværk, der består af metalcentre forbundet med organiske molekyler, som til sammen danner et porøst netværk – lidt ligesom en svamp mod porer, hvor CO2kan diffundere ind, siger Nina Lock.

Et mål er, at systemet skal bygges på billige grundstoffer og ikke ædle metaller, så det kan bruges i stor skala. Samtidig indeholder projektet et studie i, hvordan elektrokatalyse foregår på atomart niveau.

– Vi vil samtidig gerne undersøge, hvad der sker med strukturen af katalysatoren under processen. Hvad sker der på det atomare niveau, når vi sætter strøm til vores katalysator? Det ved vi faktisk meget lidt om i dag. Vi skal finde et materiale, hvor dette fungerer, og så skal vi finde ud af, præcist hvorfor det fungerer, siger Nina Lock.

Derfor vil forskerholdet tage en slags røntgenbilleder af selve processen, så vi kan se, præcist hvad der sker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Tags
Back to top button

Tillid og gennemsigtighed er vigtigt for os.

Vi benytter cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre oplevelse på sitet. Når du klikker dig videre til siden accepterer du, at vi benytter disse cookies til at indsamle anonyme data om dine aktiviteter på sitet og dele dem med vores samarbejdspartnere. De data kan bruges til at målrette annoncer til dig. Du kan læse mere om dette i vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Privacy Settings saved!
Cookieindstillinger

Når du besøger iNPUT oprettes der små kodetumper, der gemmer og henter anonyme data, på din enhed – såkaldte cookies. Her kan du styre hvilke cookies du vil modtage.

Disse cookies er nødvendige for at få websitet til at fungere og kan ikke slås fra i vores systemer.

For at bruge dette website kræves følgende tekniske cookies aktiveret.
  • wordpress_test_cookie
  • wordpress_logged_in_
  • wordpress_sec

Bruges af chatsystemet Disqus til at huske brugerens login på tværs af sites.
  • __jid

Af performancemæssige årsager bruger vi Cloudflare som CDN netværk. Dette bruger cookien "__cfduid" af sikkerhedsmæssige grunde. Denne cookie er nødvendig og kan ikke deaktiveres.
  • __cfduid

Decline all Services
Accept all Services
Close

Adblocker

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi rasende afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.