TeknologiTophistorie

Datatilsynet åbner sag mod Rejsekort app’en

Datatilsynet har nu indledt en undersøgelse af, om Rejsekort app'ens brug af lokationsdata er ulovlig.

Datatilsynet er ikke tilfreds med de svar, de har modtaget fra Rejsekort om brug af lokationsdata i den nye Rejsekort app. Derfor indledes nu en undersøgelse og Datatilsynet har i den forbindelse bedt Rejsekort om en fuld redegørelse.

Datatilsynet har tidligere bedt Rejsekort om at besvare nogle overordnede spørgsmål bl.a. om, hvordan Rejsekort app’en fungerer, og om de personoplysninger – herunder lokationsdata – som indsamles i app’en. Det gjorde Datatilsynet, fordi tilsynet overvejede, om der var grundlag for at indlede en reel undersøgelse af Rejsekort app’en og den behandling af personoplysninger, som sker i app’en.

 

“På baggrund af de svar, som Datatilsynet har modtaget fra Rejsekort – og på baggrund af sagens karakter i øvrigt – har Datatilsynet nu besluttet at indlede en nærmere undersøgelse og har i den forbindelse bedt Rejsekort om en redegørelse,” oplyser tilsynet.

Datatilsynets brev til Rejsekort kan læses her.

 

Allerede få dage efter at de første brugere fik adgang til den nye app, stillede Datatilsynet sig kritisk. Appen tjekker nemlig ikke bare brugerens lokation, når det er nødvendigt. Den kan følge med i brugerens færden 24 timer i døgnet.

Og det er et potentielt problem, mente de hos Datatilsynet.

– Man må som dataansvarlig ikke indsamle og bruge flere oplysninger end det, der er nødvendigt for at varetage det formål, som app’en har. Hvis den indsamler flere oplysninger end det, så er det faktisk et problem i forhold til de regler, vi har i GDPR, hed det dengang fra Allan Frank, der er it-sikkerhedsspecialist og jurist ved Datatilsynet.

 

Tilsynet bad derfor Rejsekort redegøre for de personoplysninger, som indsamles i app’en. De svar var altså ikke fyldestgørende nok og derfor indledes nu en formel undersøgelse.

Læs mere om sagen:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.