Omstillingen til elbiler har oddsene imod sig i disse måneder. Rekordhøje elpriser, prisstigninger på råmaterialer og konstant mangel på dele har gjort sit indhug i salget. Læg dertil en nedgang i disponibel indkomst for kunderne, så står du på kanten af et decideret kollaps. Sådan advarer nu en række tyske eksperter.
– De høje elpriser kan ende med at blive en akut fare for omstillingen til grønne køretøjer, og det skal vi være pokkers forsigtige med, siger biløkonomen Stefan Bratzel til tyske medier. Han mener, at udviklingen en umiddelbar trussel mod branchen.
Elpriserne har gjort det mindre attraktivt at køre på strøm. Ikke mindst fordi de store operatører de seneste uger har hævet prisen på opladning – både i Tyskland og herhjemme. Således har både Clever og E.On hævet priserne for nyligt, ved at indføre såkaldte Energitillæg.
Artiklen fortsætter efter annoncen

