Audi er klar til at spille på følelserne – og accelerere sin elbilssatsning – med en ny sportsvogn, der internt går under navnet Audi TT 2.0. Modellen, som ventes at lande på markedet inden for to år, får officiel verdenspremiere som koncept på biludstillingen IAA Mobility i München til september.
Den nye elbil bliver ifølge Audis topchef Gernot Döllner en vigtig identitetsbygger i mærkets fremtidige modelprogram. TT-navnet vækker minder om en designklassiker, der var et mere tilgængeligt alternativ til R8, men denne gang får den elektriske muskler – og skal styrke Audis position i kampen mod Mercedes og BMW.
“Det er en sportsvogn med høj emotionel ladning. Ikke en Audi TT, ikke en R8 – men noget midt imellem,” siger Döllner til tyske Bild.
Artiklen fortsætter efter annoncen

