Elon Musk har afsløret planer om at bygge en ny stor supercomputer, der skal baseres på intet mindre end 100.000 Nvidia H100-chips. Det er fire gange større end de største GPU-klynger, der eksisterer i dag, skriver mediet The Information.
Musk kalder supercomputeren for Gigafactory of Compute, den skal bygges af hans egen AI-startup xAI og skal stå klar til brug i efteråret 2025. xAI står bag chatbotten Grok, der blev lanceret som en konkurrent til OpenAI i november sidste år.
“For at gøre chatbotten mere intelligent, har han for nylig fortalt investorer, at xAI planlægger at samle alle disse chips i en enkelt, massiv computer – eller hvad han kalder en ‘gigafactory of computing’,” skriver The Information.
Artiklen fortsætter efter annoncen

