Teknologi

Elprisen er den højeste i 7 år

elprisen

[dropcap]D[/dropcap]et kan godt betale sig at putte lidt ekstra i opvaskeren inden den sættes i gang. Eller at tørre underbukserne på stativ i stedet for at bruge tørretumbleren. I øjeblikket har vi nemlig de højeste elpriser i syv år, skriver finans.dk. Årsagen er en uheldig kombination af manglende blæst i sommerperioden til at drive vindmøllerne og manglende regn i Norge og Sverige til at drive vandkraftværkerne.

Fredag runder den rå elpris 51,9 øre inklusive moms for en kilowatt-time (kWh). Til sammenligning lå prisen sidste år på samme tid på bare 30,4 øre for en kilowatt-time. Det er en stigning på 70 procent. I det hele taget tegner 2018 til at ende med den højeste gennemsnitlige elpris siden 2011, hvor priserne toppede med 45,4 øre per kilowatt-time.

MERE OM SAMME EMNE:

Den gennemsnitlige pris per kWh ligger i 2018 på 32,9 øre, viser markedstal fra den nordiske elbørs Nord Pool. I 2015 var prisen nede på bare 22,1 øre per kWh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For en gennemsnitlig dansk husstand betyder den højere elpris en ekstraregning på 500 kroner – men der er nok et par af iNPUTs læsere, der har højere strømforbrug end gennemsnittet …

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.