Danmark og Tyskland har endelig sat punktum for årelange forhandlinger om danmarkshistoriens største energiprojekt. Energiø Bornholm rykker nu markant tættere på virkelighed – og ambitionerne er enorme: Den kunstige energiø og de omkringliggende havvindmølleparker skal på sigt levere grøn strøm til omkring tre millioner husstande i Danmark og Tyskland.
Aftalen blev præsenteret på North Sea Summit i Hamborg, hvor klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard kunne annoncere, at de to lande er blevet enige om at dele regningen for det gigantiske projekt. Dermed er en af de største knaster – økonomien – ryddet af vejen. Det skriver DR Klima.
Ifølge DR’s klimaanalytiker Filip Knaack Kirkegaard er der tale om en investering i en størrelsesorden, Danmark sjældent har set. De samlede omkostninger kan løbe op i et trecifret milliardbeløb, når både havvindmøller, elkabler og omformerstationer på Bornholm regnes med. Vindmøllerne alene vurderes at kunne koste 50–60 milliarder kroner.
Et historisk energivalg
Energiø Bornholm er ikke bare endnu et energiprojekt. Det er et strukturelt valg, der kan forme dansk energipolitik i årtier frem. Sammenligningen ligger lige for: Beslutningen kan måle sig med etableringen af gasnettet eller udrulningen af fjernvarme. Med andre ord et infrastrukturelt rygstød, der skal sikre grøn strøm i massiv skala.
Projektet omfatter store havvindmølleparker syd og sydvest for Bornholm, hvor strømmen samles på energiøen og sendes videre via kabler – primært til Tyskland, men også ind i det danske elnet. Danmark ville ifølge regeringen ikke selv kunne aftage så store mængder strøm, hvilket netop gør samarbejdet med Tyskland afgørende. Der skal skal produceres op til 3,8 GW grøn strøm, svarende til ca. 3,3 millioner husstandes strømforbrug.
Fra krise til kompromis
Vejen hertil har dog været alt andet end problemfri. I slutningen af 2024 kuldsejlede et stort havvindsudbud, da ingen bydere meldte sig. Det fjernede den indtægt, som ellers var tiltænkt at finansiere energiøen, og tvang regeringen til at gentænke modellen.
I stedet for direkte statsbetalinger lægger aftalen nu op til en såkaldt prisgaranti. Staten – sammen med Tyskland – garanterer en fast afregningspris per kilowatt-time til de virksomheder, der investerer i projektet. Bliver elpriserne lave, kompenseres investorerne. Bliver strømmen solgt dyrt, får staterne del i overskuddet.
EU har allerede givet projektet et solidt rygstød med næsten fem milliarder kroner i støtte.
Lavere priser til sjællænderne
For forbrugerne kan Energiø Bornholm få helt konkret betydning. Ifølge Lars Aagaard kan projektet på sigt bidrage til lavere elpriser – særligt på Sjælland – samtidig med at det styrker forsyningssikkerheden og reducerer afhængigheden af fossil energi.
Samtidig er energiøen ikke endestationen for dansk-tysk energisamarbejde. Regeringen arbejder allerede med lovforslag, der kan åbne for flere havvindprojekter i danske farvande med eksport af strøm til Tyskland.
Aftalen mangler nu den formelle godkendelse i Folketinget, hvor regeringen har flertal. Sker det som forventet, er Energiø Bornholm på vej til at blive et af de mest markante grønne pejlemærker i både dansk og europæisk energihistorie.
