Menneskeheden er rykket endnu tættere på kanten. Det symbolske Bulletin of the Atomic Scientists-ur, kendt som Dommedagsuret, står nu på 85 sekunder til midnat – den korteste afstand nogensinde. Uret er ikke en profeti, men et samlet risikobillede af, hvor tæt verden er på en selvskabt global katastrofe.
Forskerne peger på en farlig kombination: vedvarende krige, eskalerende stormagtskonkurrence og et internationalt samarbejde, der smuldrer. Konflikterne i Ukraine, Mellemøsten og spændinger mellem atombevæbnede stater trækker i samme retning. Ifølge panelet er den fælles forståelse, der tidligere har dæmpet de værste risici, under pres.
Samtidig beskrives det vestlige samarbejde – herunder NATO – som mere ustabilt end i mange år, hvilket øger usikkerheden i en allerede skrøbelig verdensorden.
Kunstig intelligens er blevet en ny risikofaktor
Kunstig intelligens fylder nu markant mere i vurderingen. Ikke fordi teknologien i sig selv er ond, men fordi ureguleret brug kan forstærke konflikter og underminere tillid. Bestyrelsesmedlem Steve Fetter advarer om, at manipulerede billeder og videoer kan udløse panik og voldelige reaktioner, hvis offentligheden overbevises om hændelser, der aldrig har fundet sted.
– Sådant indhold kan få folk til at tro, at der er sket ting, som ikke er sket – for eksempel uroligheder eller krigshandlinger, lyder advarslen.
AI’s voksende energibehov nævnes også: nye datacentre presser klimaet og lokale økosystemer, hvilket kobler teknologisk fremdrift direkte til miljøbelastning.
Ekstremvejr, tørke, hedebølger og oversvømmelser bliver hyppigere – og manglen på koordineret handling gør ondt værre. Panelet kritiserer politiske valg, der fremmer fossile brændsler på bekostning af vedvarende energi, herunder kursændringer forbundet med Donald Trump’s energipolitik.
Hvor kommer uret fra?
Organisationen bag uret blev grundlagt i 1945 af forskere tæt på udviklingen af de første atomvåben – blandt andre Albert Einstein og J. Robert Oppenheimer fra Manhattan Projektet. To år senere skabte de Dommedagsuret for at gøre komplekse, menneskeskabte trusler forståelige for offentligheden.
Uret begyndte med fokus på atomvåben, men omfatter i dag også biologiske risici, klima og teknologi. De seneste år er viseren rykket støt: fra 90 sekunder til midnat i 2023, til 89 sidste år – og nu 85.
For den enkelte er uret et signal, ikke en alarmklokke, der ringer i morgen. Det peger på, at globale risici påvirker hverdagen hurtigere end før: energipriser, forsyningssikkerhed, informationskaos på sociale medier og politisk ustabilitet. Når forskerne rykker viseren, er det en opfordring til handling – især internationalt – før små gnister bliver til store brande.
