Plugin-hybriderne har virkelig taget danskerne med storm. Men de populære biler er slet ikke grønne. De er sorte. Det har EU slået fast i denne uge og fra 2026 vil plugin-hybriderne ikke tælle med i regnskabet af grønne biler i EU. Det efterlader regeringen og støttepartierne med et problem, for plugin-hybriderne tæller nemlig med i deres plan om 775.000 grønne biler på de danske veje i 2030.
Herhjemme regnes plugin-hybrider for at være grønne og de får derfor en klækkelig afgiftsrabat, der har gjort dem svært populære. Sidste år var den mest solgte bil i Danmark en plugin-hybrid, nemlig Ford Kuga. Der blev solgt 18.247 plugin-hybrider herhjemme sidste år og kun 14.238 rene elbiler.
Tendensen går igen i år, hvor der i første kvartal blev solgt 7.500 plugin-hybrider og kun 3.000 elbiler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

