Allerede i juni slap Fiat de første billeder af sin kommende Grande Panda crossover. Men nu er bilen officielt lanceret – og det med et løfte om, at priserne starter under 25.000 euro, svarende til knapt 187.000 kroner før dansk moms og afgifter.
Den bliver udrustet med et 44 kWh batteri og en 83 kW elektrisk motor (omkring 120 heste), der giver bilen en rækkevidde på omkring 310 WLTP-kilometer. Altså en bil, der primært sigter efter brugere i byerne med behov for små weekendture.
Faktisk minder den i mistænkelig grad om Citroën ë-C3, der har samme batterikapacitet og motor, men en anelse længere rækkevidde kva sin mindre fysik. Både Fiat og Citroën er ejet af Stellantis-gruppen og begge modeller bygger på gruppens Smart Car-platform, der kan bruges til både el-, fossil- og hybridbiler.
Artiklen fortsætter efter annoncen






