Fiat har længe været et bilmærke, man skulle lede efter i Danmark. I praksis består det danske modelprogram lige nu af den elektriske Grande Panda – og det er ikke meget at gå i krig med, når konkurrenterne vælter nye elbiler ud i de billige og familievenlige klasser. Men nu viser Fiat den model, der kan gøre mærket relevant igen.
Den hedder Grizzly, og som navnet antyder, er den storebror til Grande Panda. Hvor Panda er den lille og kantede bybil, bliver Grizzly en mere rummelig SUV til familien. Den kommer også som Grizzly Fastback med lavere taglinje og et mere sportsligt udtryk.
Fiat bekræfter, at Grizzly-familien lanceres i Europa i anden halvdel af 2026, og at modellen kommer som elbil. Ifølge Fiat-chef Olivier Francois skal Grizzly og Grizzly Fastback bringe Fiat tilbage til “hjertet af markedet for familiebiler” med biler, der er smarte, tilgængelige og tro mod Fiats design-DNA.
Artiklen fortsætter efter annoncen


