Fiskers forhandlinger med “en større bilproducent” er faldet på gulvet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Der er muligvis ingen alternativer til konkurs eller rekonstruktion, oplyser selskabet.
Samarbejdet med bilproducenten, der ifølge rygterne var Nissan, var fundamentet for en redningsplan, der skulle få den danske bilproducent på fode igen. I starten af måneden sagde Henrik Fisker, at der er “væsentlig tvivl” om, at selskabet vil have penge nok til at klare sig gennem året.
Selskabet siger, at det overvejer forskellige “strategiske muligheder”, herunder altså konkurs eller rekonstruktion. De skriver, at der muligvis ikke er andre muligheder “i det nuværende markedsmiljø”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

