I løbet af foråret får Tesla-folket mere end 120 nye Supercharger V3 ladepunkter, fordelt på seks ladestationer. Det fortæller Tesla i en pressemeddelelse. Etableringen af en station i Odense er allerede påbegyndt.
Tesla har i skrivende stund 12 Supercharger-stationer herhjemme, samt knapt 200 destinationsopladere på hoteller, restauranter og ved indkøbscentre. De seks nye stationer er en del af Teslas plan om at fordoble antallet af Supercharger-stationer i Danmark i løbet af 2022. En plan, de fortalte om i august sidste år.
Åbner i Odense i løbet af foråret
Stationen i Odense vil få 16 ladepunkter og de vil alle være de nye V3-udgaver, der kan levere en effekt på op til 250 kW. Fra og med nu installerer Tesla udelukkende den nye V3 Supercharging teknologi på alle nye stationer i Danmark og resten af Europa, lover de.
Artiklen fortsætter efter annoncen


