Et eksemplar af den kommende 7-personers udgave af Volkswagen ID Buzz er blevet spottet i sneen i Sverige. Bilen har været på vintertestkørsel og en fotograf fra CarPix var på pletten. Billederne er det sidste døgn blevet spredt som en steppebrand, blandt andet på sitet InsideEVs.
Mens vi kun har fået 5-personers udgaven af Buzz herhjemme, har Volkswagen aldrig lagt skjul på, at en markant større 7-personers udgave var på bedding. Det bliver den udgave, der sendes til USA, men den kommer også herhjemme. Det siges, at den lanceres officielt til sommer.
Den 7-personers ID Buzz får tre rækker sæder, bliver næsten 25 centimeter længere og tilbyder siddepladser til syv passagerer, med aftagelige bagsæder og drejelige kaptajnstole på første række.
Artiklen fortsætter efter annoncen





