Fremtidens flybrændstof findes i de nordiske skove

Det skyldes især den nordiske papir- og papirmasseindustri, som ifølge rapporten leverer en CO₂-strøm, der er kendetegnet ved “store volumener, moderat koncentration og ingen sæsonvariation” . For e-fuel-branchen er det en sjælden kombination: En stabil, fornybar og geografisk samlet CO₂-kilde.

Til sammenligning har Danmark omkring én million ton. Det understreger, hvor skævt ressourcen er fordelt – og hvor central Norden kan blive.

CO₂’en ligger i nord – fabrikerne i syd

Paradokset er, at mange e-fuel-projekter planlægges helt andre steder. Rapporten konstaterer, at “northern Europe has higher concentrations of biogenic CO₂ sources but fewer e-fuel production projects” . De fleste fabrikker ligger i Tyskland, Holland, Spanien og Centraleuropa – præcis dér, hvor CO₂’en er en mangelvare.

Dertil kommer et mere fundamentalt problem: Norden mangler CO₂-infrastruktur. Ifølge analysen er mere end 50 millioner ton biogen CO₂ placeret over 100 kilometer fra en planlagt rørledning. Områder som indre Sverige og Finland vil uden nye forbindelser være helt afskåret fra Europas CO₂-netværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder i praksis, at Europas mest værdifulde CO₂-kilder er isoleret – og luftfartens kommende brændstofproduktion risikerer at mangle råstoffer, selv om de findes nord for Østersøen.

Hvis EU vil udnytte det nordiske CO₂-guld, kræver det sammenhængende rørledninger, jernbanekorridorer og åbne systemer, hvor både lagring og e-fuel-projekter kan tilgå ressourcen. Uden dem risikerer man, at CO₂’en bliver lagret dér, hvor rørledningerne ligger – ikke dér, hvor brændstoffet skal produceres.

FAKTA: Hvad er fremtidens flybrændstof – og hvordan laves det?

E-kerosen (også kaldet e-fuel eller syntetisk jetfuel) forventes at blive det vigtigste grønne flybrændstof i fremtiden. Det kan bruges i helt almindelige flymotorer og udleder kun den CO₂, der blev brugt til at fremstille det – derfor kan det være næsten klimaneutralt.

Sådan produceres det – helt kort:

Artiklen fortsætter efter annoncen

• CO₂ fanges fra bæredygtige kilder (fx papirfabrikker, biogasanlæg eller direkte fra luften).
• Grøn brint laves ved elektrolyse, hvor vind- eller solstrøm splitter vand til brint og ilt.
• CO₂ og brint sættes sammen i en kemisk proces (typisk Fischer–Tropsch), der omdanner dem til et flydende brændstof.
• Brændstoffet raffineres, så det får samme kvalitet som traditionel jetfuel.

Resultatet er et brændstof, der virker i alle eksisterende fly – men som kan produceres uden at tilføre ny CO₂ til atmosfæren.