Den nye plakat fra SXSW røber ikke meget om handlingen i de to afsluttende sæsoner. Den rummer både ild og is, men eftersom George R. R. Martins bogserie oprindeligt hedder A Song of Ice and Fire (Game of Thrones var titlen på den første bog i serien), og vi kender til både White Walkers og drager, så vil en mulig konfrontation mellem de to ikke overraske – kun hvornår og hvordan.
Ser Davos røber datoen
Desværre har HBO endnu ikke afsløret, hvornår vi igen kan sætte os til skærmen og følge livets gang i Westeros. Men i et interview med avisen Irish Independent, har skuespilleren Liam Cunningham udtalt:
”Jeg har skuffet forskellige folk rundt omkring i verden, fordi den (sæsonen, red.) skulle starte i april. Det er rykket til juli nu, tror jeg.”
Liam Cunningham bekræftede også rygterne om, at 7. og 8. sæson vil blive kortere end de 10 afsnit, vi har været vant til.
Artiklen fortsætter efter annoncen


