×
Fremtidens Hjem

Google erkender Bluetooth-fejl i Google Home højttalere

Hvis din Google Home højttaler mister forbindelsen, er det ikke kun din højttaler, den er gal med. Det er et generelt problem, erkender Google.

Google Home højttalere har et problem med Bluetooth-forbindelsen, erkender Google endelig. Forbrugerne har klaget over fejlen i mere end et år, skriver Android Police

Problemet opstår, når man tilslutter en enhed til højttaleren via Bluetooth. Ramte brugere siger, at forbindelsen afbrydes efter et par minutters musikafspilning. For at kunne spille igen, må enheden manuelt tilsluttes Bluetooth igen.

Nogle brugere oplever afbrydelser efter bare et minuts afspilning, mens andre kan afspille musik i op til 15 minutter inden forbindelsen ryger.

Til trods for at de første rapporter om problemet dukkede op helt tilbage i 2018, er det først for nyligt at Google har erkendt problemet.  Det skete i et tweet i midten af februar:

Problemet kan også opstå når der streames fra Google Home til en anden højttaler via Bluetooth. Afspilning over wifi eller Chromecast lader ikke til at være ramt.

Fejlen rammer angiveligt både den store Google Home højttaler (billedet) og Home Mini. Google lover i tweetet, at de arbejder på en rettelse.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.