Teknologi

Google investerer milliarder i LG Display for at give Pixel buet skærm

Google Pixel

Sydkoreanske medier skriver, at Google planlægger at investere i omegnen af 6 milliarder danske kroner i LG Display, der er en af verdens største producenter af skærme til smartphones og tablets.

Årsagen skulle være, at søgemaskinegiganten planlægger af anvende krumme OLED-skærme i kommende udgaver af firmaets Pixel-smartphones. Hertil kommer, at firmaet i dag arbejder tæt sammen med Samsung Display, som også producerer skærme til Apples iPhones. Et samarbejde med LG vil kunne gøre Google mindre afhængige af Samsung, end tilfældet er i dag.

En stor investering i LG Display ville altså være mere end blot et delvist opkøb af den koreanske skærmproducent fra amerikanernes side. Det skal snarere ses som begyndelsen på et strategisk partnerskab, skriver Yonhap News Agency.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Google vil ikke kommentere Pixel-rygter

Hverken LG eller Google har ønsket at kommentere opkøbsrygterne, men hvis historien holder vand, så viser det i hvert fald, at Google mener det alvorligt med den nye serie af Google Pixel-mobiler.

MERE OM SAMME EMNE:

Som vi skrev sidste år, har Google Pixel fået en særdeles varm modtagelse i de lande, hvor den kan købes (den kan desværre ikke fås i Danmark). Og den er indtil videre blandt de eneste Android-mobiler på markedet, som kommer med Googles nye stemmestyrede assistent, Google Assistant.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.